Universiteter til nutiden

Konkrete forslag, der kan fremme den akademiske frihed i Danmark

Universiteterne har i dag en styrings- og arbejdskultur, der i praksis gør den akademiske frihed skrøbelig: Usikre ansættelser, usikker tid til kerneopgaver og en for lille demokratisk forankring af ledelse og beslutninger. Det er vilkår, som hører fortiden til. Med “Universiteter til nutiden” vil vi formulere helt konkrete og praktisk gennemførlige forslag, der kan flytte os fra problemer til løsninger, så forskning, undervisning og formidling af viden kan foregå frit og uden frygt. 

I Forskerbevægelsens bestyrelse har vi brainstormet og lægger her de første forslag ud til fri diskussion. Vi fokuserer på forslag, der er relevante for det ‘topmøde’, som vores minister, Christina Egelund, holder d. 23. februar med fokus på den akademiske frihed. Den eksterne finansiering af forskningen, særligt fra de private fonde, er ikke med endnu, og det skyldes, at dette vigtige emne ligger længere væk fra politikernes direkte indflydelse. Carlsbergfondet holder et særligt møde med dette tema til august, og så inviterer vi igen til en fælles indsats med gode ideer.

Forslagene er opdelt under fire forskellige temaer #1: Styringen og ledelsen af universiteterne, #2: Ansættelsesvilkår og midler, #3: Styrkelse af forskningskulturen og integriteten og #4: Universiteternes rolle i et oplyst demokrati.

Vi har anvendt de seneste års omfattende danske debat som inspiration, men har også trukket på andre kilder, som ses i litteraturlisten nederst på denne side. Vi har også forholdt os detaljeret til det opdaterede kodeks for integritet i forskning, som man kan læse i Forskerbevægelsens høringssvar fra august 2025 her.

Det er ikke sikkert, at vi selv går ind for hvert enkelt forslag. Måske er forslagene slet ikke gode. Men vi mener, at hvert forslag er værd at diskutere, så vi senere kan handle bedst muligt og sammen løfte universiteterne ind i nutiden; ét skridt af gangen. Vi vil efter topmødet følge op på debatten og samle alle forslagene - inklusive baggrund for de enkelte temaer - i en samlet grønbog, der kan bruges videre i det politiske arbejde for at sikre den akademiske frihed i Danmark.     

God debatlyst!

/Forskerbevægelsens bestyrelse

👉Genvej til de forskellige temaer herunder, hvor du kan indsende dit bidrag under hvert tema:

➡️Gå direkte til Tema #1: Styringen og ledelsen af universiteterne

➡️Gå direkte til Tema #2: Ansættelsesvilkår og midler

➡️Gå direkte til Tema #3: Styrkelse af forskningskulturen og integriteten

➡️Gå direkte til Tema #4: Universiteternes rolle i et oplyst demokrati

Du kan også hente en pdf-fil med hele denne sides indhold her.

TEMA #1: Styringen og ledelsen af universiteterne

1. Akademisk frihed som lovsikret fundament: Den særlige akademiske frihed til forskning, undervisning og ytringer skal beskyttes eksplicit i loven. Hvert universitet formulerer herefter sine egne principper for dette til godkendelse af institutionens bestyrelse og praktisk virke i dagligdagen.

2. Ledere med forskernes tillid: Udpegning af en ansat leder – dvs. institutleder eller medlem af dekanat eller rektorat – skal efterfølgende og inden for et år godkendes ved afstemning blandt denne leders videnskabelige personale som mindst halvdelen af de afgivne stemmer. Dette vil i praksis være en prøvetid, hvor lederen må vinde de ansattes tillid. Hvis en fastsat minimumsandel af det videnskabelige personale senere i ansættelsesperioden kræver det, skal en ansat leder yderligere afprøve sit mandat ved en tilsvarende ekstraordinær afstemning.

3. Kvalitet af den overordnede og strategiske ledelse: Hvert enkelt eksternt medlem af et universitets bestyrelse skal opfylde krav om en række specifikke og universitetsrelevante professionelle kompetencer med de finansielle institutioners fit & proper som model. I dag er det tilstrækkeligt, at de eksterne medlemmer tilsammen, men ikke hver for sig, har erfaring og indsigt i universitetets opgaver i bred forstand, og der er ingen krav om akademiske kompetencer. 

4. Institutledelse som kollegial opgave: Institutlederen skal ikke være en ansat leder, men en af instituttets fastansatte lektorer eller professorer, der varetager hvervet som en akademisk tjeneste i et kortere åremål. Institutlederen sikres tilstrækkelig støtte til, at personen kan holde sit forskningsprogram i live og derfor vende tilbage til aktiv forskning, når hvervet som institutleder er til ende.

5. Balance i ressourcer i ledelse: Hvert universitet skal stille en passende administrativ og analytisk stab til rådighed for de internt valgte medlemmer af sin bestyrelse. Det samme gælder for videnskabeligt eller teknisk-administrativt personale samt studerende, der er medlem af kollegiale organer i form af råd, nævn, udvalg og lignende på alle niveauer, dvs. universitet, fakultet og institut. Desuden skal medlemmernes tid til medvirken i disse organer kompenseres. Hvert kollegialt organ skal ledes af en videnskabeligt ansat valgt fra egen midte og aldrig af en ansat leder.

6. Kollegial fordeling af ressourcer: Universitets budget skal ikke blot godkendes af bestyrelsen, men også af et fælles kollegialt organ, hvor det videnskabelige personale har flertal. Det vil være Akademisk Råd for de monofakultære universiteter, Senatet for KU eller et tilsvarende forum. På samme måde godkendes budgettet for hvert fakultet af dets akademiske råd og for hvert institut af et tilsvarende kollegialt organ på dette niveau.

7. Synlighed af fremskridt: De tilbagevendende arbejdspladsvurderinger (APV) for det videnskabelige personale og studiemiljøundersøgelser (SMU) for de studerende skal udbygges med relevante indikatorer for tilstanden af den akademiske frihed. Resultaterne skal være offentlige, så alle kan sammenligne over tid og sted, lære af hinanden og sammen løfte kvaliteten af arbejds- og studiemiljø samt udfoldelsen af de akademiske friheder. 

8. Tjek af frihed til studier: Det skal indgå i institutionsakkrediteringen af hvert universitet, at de studerendes studiefrihed – et vigtigt element i den akademiske frihed – fremmes bedst muligt, herunder muligheden for, at hver studerende kan opsøge enhver viden, må stille ethvert spørgsmål og vil blive rummet i studiemiljøet.

9. Kompetente beslutninger om undervisningen: Hver uddannelse skal have sit eget studienævn, dog således at en bacheloruddannelse kan dele studienævn med den kandidatuddannelse, hvortil der er retskrav. Studienævn kan kun lægges sammen, hvis uddannelsernes egne studienævn selv beslutter sig herfor. Nærheden skal sikre, at de deltagende studerende og undervisere kan løfte den faglige ansvarlighed og kompetence til fagenes udvikling.

👉👉👉👉 INDSEND forslag eller kommentarer til TEMA#1 i nedenstående formular:

TEMA #2: Ansættelsesvilkår og midler

10. Sikkerhed for den faste forskers stilling: En fastansat lektor eller professor får sikkerhed i ansættelsen med de amerikanske universiteters tenure som model. Det betyder, at afskedigelse kun under helt ekstraordinære forhold kan ske som følge af økonomiske tilpasninger hos institutionen. Tenure svarer således til tjenestemandslignende vilkår ligesom forholdene for lektorer og professorer i øvrige lande, vi normalt sammenligner os med. Hermed sikres forskeren mod til at forsvare sin forskning og undervisning samt engagere sig frygtløst i sit fags udvikling såvel som i den offentlige debat.

11. Sikring af den faste forskers midler: En fastansat lektor eller professor råder over en årlig bevilling – et såkaldt annuum – der understøtter udførelsen af et minimum af de opgaver, som følger med stillingen, herunder forskning, undervisning, formidling og innovation. En model kan være at anvende STÅ-satsen for den uddannelse, som forskeren er tilknyttet. 

12. Sikring af forskerens tid: Lovgivningen skal sikre det videnskabelige personale tilstrækkelig tid til forskning, så det er muligt at udnytte den ret og opfylde den pligt til forskning, som følger med stillingen. Efter Universitetsloven er tiden kun fri til forskning, når forskeren ikke er pålagt andre opgaver, men loven sætter ingen grænser for, hvor mange andre opgaver, som en leder kan pålægge den ansatte.

13. Basismidler øges til ny BNP-målsætning: Der vedtages en målsætning om at løfte de offentlige forskningsbevillinger i Danmark fra det nuværende loft på 1 % til 1,5 % af BNP, fx som udmøntning af en vedtagelse af det nyligt fremsatte beslutningsforslag B 66. De nye midler skal i overvejende grad gives som basismidler til universiteterne for at balancere de senere års stærkt øgede eksterne bevillinger, der aktuelt presser den akademiske frihed ved at forvride universiteternes egne prioriteringer af forskningsfelterne.

14. EU-midler må ikke modregnes i de danske forskningsbevillinger: Hold op med, at den enkelte forskers hjemtag af EU-midler udløser en tilsvarende reduktion i de offentlige bevillinger til forskning ved at blive regnet med i loftet på 1 % af BNP. Det kompromitterer forskerens etiske værdier, at individuel succes med en international ansøgning medfører skade på det nationale akademiske fællesskab.

👉👉👉👉 INDSEND forslag eller kommentarer til TEMA#2 i nedenstående formular:

TEMA #3: Styrkelse af forskningskulturen og integriteten

15. Sikkerhed for den prekære forskers samarbejde: I tilfælde af uoverkommelige samarbejdsvanskeligheder kan en ikke-fastansat forsker inklusiv ph.d.-studerende og postdocs tage sin løn for resten af kontraktperioden med sig til en fortsat ansættelse i en anden forskningsgruppe på samme eller på et andet dansk universitet. Lønnen følger således personen uanset finansieringskilde og bevillingshaver. Disse midler tages i praksis fra en central fond på institutionen, som skal stilles til rådighed (i stil med en barselsfond), således at de oprindelige lønmidler forbliver hos bevillingshaver og kan anvendes til at ansætte en ny person i den forladte stilling.

16. Stærke praksisudvalg: Alle universiteter skal have et sandt uafhængigt praksisudvalg med et stærkere mandat, flere ressourcer, bredere virkeområde og flere redskaber til at drage konsekvenser af manglende efterlevelse af kodeks for integritet i forskning, herunder pres på den akademiske frihed i bred forstand. 

17. Støtte mod pres på forskerens integritet: En uafhængig, landsdækkende funktion skal identificere, afprøve og evaluerer tiltag, der mindsker pres på forskernes integritet og udøvelse af deres akademiske frihed samt styrke sikkerheden for faglig kritik, frugtbar uenighed og åben formidling. Funktionen skal desuden yde aktiv assistance til den enkelte forsker, der er udsat for pres på sin akademiske frihed, uanset hvilke andre aktører, der er involveret. Den uafhængige instans skal ligeledes medvirke til at gøre vejen fra den enkelte forsker op til praksisudvalget langt lettere og risikofri. En mulig, konkret model er foreslået af Forskerbevægelsen i form af "Forskernes Førstehjælp".

18. Sikkerhed for den prekære forskers arbejdshorisont: En forsker kan kun ansættes i en midlertidig stilling som postdoc, adjunkt, lektor eller tilsvarende i en kontraktperiode på mindst 12 måneder. Det skal være let at finansiere stillingen ved en kombination af midler fra forskellige kilder, og en timebank i institutionen kan anvendes som et ekstra redskab til øget fleksibilitet.

19. Tjek af forskningens selvregulering: En uafhængig, anerkendt og kompetent aktør udarbejder årligt en rapport, der ud fra almene akademiske idealer – fx de mertonske normer – vurderer kvaliteten af den akademiske selvregulering af forskningen på de danske universiteter. Vurderingen gælder også balancen mellem forskellige, herunder konkurrerende, faglige discipliner og forskningstilgange. Aktøren modtager forslag til emner og problemstillinger, men vælger selv og frit rapportens fokus. Denne ordning lovfæstes.

20. Mindst to uafhængige vejledere for alle ph.d.-studerende: For at sikre et trygt arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet bør alle ph.d.-studerende have mindst to uafhængige vejledere. Når der kombineres vejledningsansvar, ledelsesfunktioner og økonomisk kontrol hos den samme person, opstår der strukturelle interessekonflikter, som svækker armslængdeprincippet. Flere vejledere kan bidrage til at styrke faglig mangfoldighed og giver mulighed for en bedre håndtering af samarbejdsproblemer.

👉👉👉👉 INDSEND forslag eller kommentarer til TEMA#3 i nedenstående formular:

TEMA #4: Universiteternes rolle i et oplyst demokrati

21. Styrket selvstyre med økonomisk stabilitet: Alle universiteter skal have mulighed for bygningsselveje som middel til en større finansiel buffer og stabil økonomi som forudsætning for et stærkere selvstyre med mindre politisk afhængighed. I dag har kun DTU og CBS ret til ejerskab til egne bygninger, hvilket har vist sig at være en styrke, og der er ingen god grund til, at de øvrige universiteter ikke skulle have samme vilkår.

22. Et klart skel mellem åben og lukket videnskab: En national myndighed skal varetage en kendt og fast protokol for, hvornår et forskningsprogram på et universitet undtagelsesvist må beskyttes af sikkerhedsårsager, og hvordan dette program herefter beskyttes med fuld adskillelse fra det åbne akademia. Det klare skel skal sikre opretholdelsen af videnskabens universelle værdier på universitetet.

23. En kritisk offentlighed: Hvert universitet skal understøtte mindst ét uafhængigt og journalistisk baseret nyhedsmedie. I dag gælder det kun for KU’s Uniavisen og AU’s Omnibus. Et universitet har intet at skjule. Kun frie medier kan sikre åben oplysning blandt en mangfoldighed af interesser, herunder give mulighed for kritik af forhold og beslutninger, stille aktører til ansvar samt skabe udveksling mellem det akademiske samfund og det store, omgivende samfund.

24. Nye former i frie universiteter: Lovgivningen skal skabe mulighed for oprettelsen af friuniversiteter som en udfoldelse af den stærke og frugtbare danske tradition for frie institutioner; kendt fra fx friskoler og friplejehjem. Der er brug for en lille skala, men med rummelig plads til at eksperimentere med nye former og miljøer for både undervisning og forskning til inspiration for de traditionelle universiteter. 

25. Klare og konsistente politiske mål: Den statslige, politiske styring af universiteterne skal forenkles stærkt, så målene ikke strider mod hinanden og desuden virker som en fremme af den akademiske frihed. Derefter holdes styringsmodellen i ro over en længere årrække.

26. Transparens om forskningens gavn: Der skal udvikles en standard og metode til at afgøre hvem og i hvilket omfang, en given forskning gavner. Det er der brug for til at oplyse den offentlige debat om prioriteringer i forskningen, hvor påstande om et forskningsprojekt kan være alt fra at være i et konkret firmas interesse til at være et alment gode, men uden at det er muligt at vurdere gyldigheden af disse udsagn.

👉👉👉👉 INDSEND forslag eller kommentarer til TEMA#4 i nedenstående formular:

Inspiration til “Universiteter til nutiden” - Litteraturliste

Ud over den danske debat siden DFiR's rapport om Universiteter for fremtiden kom i 2023, er vi særligt inspirerede af disse kilder med vægt på internationale normer for forståelsen og udøvelsen af akademisk frihed.