Registreringer af sager om forskningsfrihed

Heine Andersen har registreret kendte sager om krænkelser af forskningsfriheden i Danmark siden 2003. Listen omfatter kun sager, der er dokumenterede og har været afdækket i offentligheden. Den giver sig ikke ud for at være komplet, og der er uden tvivl et stort mørketal. Hvor stort vides ikke. Kun i få tilfælde har sagerne fået konsekvenser for ansvarlige i form af påtale eller andre sanktioner. I et tilfælde er en institutleder fratrådt. I et andet tilfælde har en ansvarlig dekan og en institutleder efter sagen ikke fået fornyet ansættelse ved udløb, men uvist om det har noget med sagen at gøre. I et tilfælde er der udbetalt erstatning. I enkelte tilfælde er det omstridt, hvem der kan holdes ansvarlig for krænkelserne, om nogen.

Listen er med kildeangivelser.

1

2003: En professor i økonomi ved Syddansk Universitet (SDU) fik beslaglagt en rapport af institutlederen, hvori han kritiserede kollegers resultater. Efter dele af rapporten blev offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og klager gennem alle instanser op til Ombudsmanden, blev rapporten frigivet igen (Andersen 2017: 317ff).

2

2009-10: En arbejdsgruppe under Indenrigsministeriet bestilte en ”Kortlægning af brugen af religiøse/kulturelle betingede hovedbeklædninger, der muliggør en umiddelbar identifikation, fx burka eller niqab”. Rapporten blev afleveret, men holdt hemmelig. Et senere læk til pressen førte til debat og angreb på forskerne. Dekanen henviste til en ”hemmelighedsklausul”, som Københavns Universitet (KU) havde skrevet under på. (KU’s presseklip om hele sagen. Heine Andersen har set kontrakten med hemmelighedsklausulen).

3

2010: Tre forskere i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet (AU) blev fyret med den begrundelse, at deres forskning iflg. institutlederen ikke var ”relevant”. I en klagesag afgjorde tilsynsmyndigheden, at det var institutlederens prærogativ suverænt at afgøre relevans. Inden klagen nåede videre i systemet, blev de tre genansat efter protestunderskrift og medieomtale (Andersen 2017: 305ff).

4

2014: En professor i akustik ved Aalborg Universitet (AAU) påviste gener med lavfrekvent støj fra store vindmøller. En direktør fra vindmølleindustrien ringede til rektor på AAU og forlangte professoren fyret. Professoren blev fyret (Andersen 2017: 301ff).

5

2016: En professor i geofysik ved KU blev fyret med de begrundelser, at han 1) havde rådgivet en post.doc om, at man godt må udtrykke kritik af ledelsen i APV-undersøgelser, og at han 2) havde brugt privat mail til arbejdsrelateret kommunikation. Fyringen blev underkendt i det arbejdsretlige system. Han fik erstatning, men blev ikke genansat, og den ulovlige fyring fik ingen konsekvenser for den ansvarlige dekan. Sagen vakte international opsigt, med omtale i Nature, og en underskriftsindsamling fik 1.500 underskrifter fra flere end 50 lande. (Andersen 2017: 311ff).

6

2016: ”Gyllegate”. Sagen om de dobbelte mundkurvskontrakter i forbindelse med landbrugspakken, der kostede Eva Kjer Hansen ministerposten. Ministeren havde fiflet med tal om udledninger fra landbruget, som forskere fra AU var blevet bedt om at levere. De medvirkende forskere havde uden lovhjemmel været underlagt tavshedsklausuler. Det viste sig, at flere hundrede forskere ved mindst fem universiteter gennem mindst 10 år var blevet underlagt samme begrænsning af ytringsfriheden i kontrakter med styrelser og ministerier (jf. ovennævnte sag om burkarapporten). Sagen blev afdækket af Orientering på P1 april-december 2016 (Andersen: 189-204).

7

2016. ”Bæredygtigt Landbrug gav en bevilling på 400.000 kroner til et forskningsprojekt om landbrugets rammevilkår. Pengene kom fra Promilleafgiftsfonden, og forskningen blev udført på CBS af lektor i sportsøkonomi Troels Troelsen. Da den foreløbige rapport udkom, konkluderede den blandt andet, at de danske miljøregler skaber store problemer for det danske landbrug. Det vakte kritik blandt landbrugsøkonomer, der kaldte rapporten ' ubrugelig' og ' utroværdig'. Senere viste det sig, at Bæredygtigt Landbrug havde bidraget med dataindsamling, projektstyring og beregninger og været medforfatter på rapporten uden at det fremgik. Universitetets praksisudvalg frikendte rapporten for videnskabelig uredelighed, men påtalte to brud på god forskningspraksis vedrørende medforfatterskab og manglende omtale af bevillingens administration hos Bæredygtigt Landbrug”.  CBS endte med at droppe rapporten og lukke projektet (Opsamling på sagen i Information d. 30. nov. 2019).

8

2017: Et forskningsprojekt på IFRO, KU, om regulering af landbrug havde en bevilling fra SEGES, der dengang var et organ under Landbrug & Fødevarer (L&F). Institutlederen havde skrevet under på en kontrakt med følgende tekst: ”Leverandørens medarbejdere skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES' interesser i relation til aftalens omfang og indhold”. Universitetet fik påtale fra tilsynsmyndigheden for ikke at have levet op til universitetslovens krav om at værne om forskningsfrihed og videnskabsetik. Institutlederen afviste kritikken: ”Det her er en købskontrakt. De har købt en reol, vi skal levere en reol”, udtalte han til Information (Andersen 2017: 346f; Forskerforum januar/februar 2018 s. 12).

9

2019: L&F skrev hele afsnit i omstridt oksekødsrapport fra AU, der skulle nedtone oksekøds klimabelastning. Dokumenter afslørede, at landbrugslobbyen hele tiden havde spillet en fremtrædende rolle i projektet. Rapporten måtte trækkes tilbage, og senere fratrådte en institutleder. En efterfølgende intern undersøgelse af samarbejdsprojekter mellem AU og L&F, hvor jeg medvirkede, viste, at armslængden var krænket i 34 ud af 55 rapporter (Information 30. nov. 2019, 20 dec. 2019, Information 1. juli, 12. juli 2021).

10

2019-2021: Bæredygtigt Landbrug anlægger injuriesag mod professor Stiig Markager, AU, fordi han i et debatindlæg i Berlingske har skrevet: ”den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 ton pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”. Bæredygtigt Landbrug tabte sagen (Information 11. juni 2021, 3. juli 2021).

11

2019-2021: Berlingske 5.-6. februar 2021: ”Københavns Universitet kritiseres for svigt i sag om parasitter i kød. Overlod styringsbeføjelser til ansatte i L&F. Et forskningsprojekt om parasitter i dansk svinekød endte i beskyldninger om tvivlsom forskning, aftalebrud og manipulation med data. Kritikere beskylder dansk landbrug for at mørklægge problemet.” Forskere ansat i L&F deklarerede i strid med regler om god videnskabelig praksis ikke at have interessekonflikt. Alle datarettigheder blev overtaget af L&F, der nægter at give adgang til data, hvilket er et krav i regler om god videnskabelig praksis. Hovedvejlederen fra KU kunne heller ikke få adgang og valgte at fratræde. Praksisudvalget på KU afviste i 2022 at behandle klage over manglende dataadgang (Berlingske 8. dec., 14. dec. 2022).

12

2019-2021: Berlingske (og andre medier): Formand for Carlsbergfondet og næstformand i Danmarks Innovationsfond lægger i mails pres på rektor ved Aarhus Universitet for at få ham til at gribe ind mod forskere ved Aarhus Universitet, der havde rettet faglig kritik af en kollega, der var støttet af Carlsbergfondet. Hans publicering viste sig senere fejlbehæftet og blev trukket tilbage, ligesom han blev kritiseret af Praksisudvalget for brud på god forskningspraksis. Besenbacher forsøgte at stoppe kritikken og skrev med et voldsomt sprogbrug bla. at han håbede at rektor ”giver de to redeskidere [kritikerne, HA] et gok i nødden og siger til dem, at nu stopper det ellers får det konsekvenser”. Det fremgår ikke, om Besenbachers pres fik indflydelse på ledelsens håndtering af sagen, og heller ikke, om rektor påtalte Besenbachers fremgangsmåde og sprogbrug. (Berlingske 17. januar 2021 opsummerer sagen).

13

2020: I en undersøgelse blandt 1.300 ph.d.-studerende fra fem europæiske lande svarer en tredjedel, at de har skrevet en person på som medforfatter, som ikke har leveret et væsentligt bidrag til forskningen. De ph.d.-studerende mener enten, at det er forventet af dem, eller føler, at en forsker højere oppe i hierarkiet har beordret dem til det (bl.a. Videnskab.dk, 23. januar 2023).

14

2021: Til Avisen Danmark udtalte Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet: ”Jeg synes Pakistan er blevet rost lige lovligt meget taget i betragtning, at det er Pakistans skyld, at Kabul er faldet. Det er Pakistans skyld, at Danmark har mistet 44 mand i Afghanistan. Havde det ikke været for Pakistan, så havde der ikke været noget Taliban.” Udtalelsen faldt efter, at bl.a. forsvarsminister Trine Bramsen havde rost Pakistan for hjælpen i forbindelse med redningen af danskere ud fra Kabul efter tilbagetrækningen fra Afghanistan. Ifølge anonyme kilder i ministeriet, refereret af bl.a. Weekendavisen, fik Peter Viggo Jakobsen at vide, at Bramsen havde udtrykt et ønske om, at han fandt sig et andet job eller nedtonede sin offentlige profil. Alternativt kunne Forsvarsakademiet risikere en omstrukturering med uheldige konsekvenser for Institut for Strategi og Krigsstudier, hvor lektoren er ansat (Berlingske 5. okt. 2021).

15

2021-22: Professorer blev bedt om at fjerne en konklusion om potentielt livsfarlige altaner fra en ingeniørrapport fra AAU om altannedstyrt, bestilt af Bolig- og Planstyrelsen. Konklusionen blev fjernet. Universitetet havde i kontrakten desuden givet styrelsen ret til at bestemme, hvornår rapporten måtte offentliggøres (Ing.dk 25. maj 2022).

16

2022: PAND - Foreningen af ph.d.-studerende lancerede kampagnen #pleasedontstealmywork. På et par uger modtog kampagnen vidnesbyrd fra 107 forskere fra hele landet på tværs af fag og universiteter om forskellige grader af pression fra ældre forskere om forfatterrettigheder. Det er overvejende beretninger fra yngre forskere om ældre forskerkollegers faglige overgreb (Bl.a. dr.dk 31. marts).

17

2022: I en kronik i Berlingske beskriver Heine Andersen et møde mellem folketingsmedlem Henrik Dahl og en prorektor på KU, der fandt sted den 6. oktober 2021. På mødet talte de om en rådgivende rapport fra Roskilde Universitet (RUC) til Udlændinge og integrationsministeriet. Henrik Dahl er citeret for følgende i referatet: ”Vi er nødt til at slå hårdt ned på den slags, udemokratisk, heldigvis tog Tesfaye sagen alvorligt.” Heine Andersen opfatter det som en truende bemærkning fra et folketingsmedlem sammen med en opfordring til en højt placeret universitetsleder om at »slå hårdt ned« på bestemte typer af forskning (eller begge dele). Heine Andersen har senere i Facebook-gruppen Humboldtforum bedt Henrik Dahl bekræfte sit ordvalg. Det lykkedes den 5. december 2021: ”En løsrevet sætning fra en samtale på 30-45 minutter (hvor KU havde inviteret sig selv ind på Christiansborg) spændende over en lang række emner.” Sætningen bekræfter, at mødet har fundet sted, og formuleringen lader forstå, at Henrik Dahl i hvert fald ikke benægter at have sagt noget sådant, vurderer Heine Andersen. Henrik Dahl svarede ikke på kroniken i Berlingske (Berlingske 12. aug. 2022).

18

2023-2024: Den brasilianske forsker Anna Xavier hævder iflg. Weekendavisen, at fundet af en ny hjernehinde også var hendes fortjeneste. Det var ellers den 80-årige professor i neuroanatomi og tidligere rektor for KU, Kjeld Møllgård, der i starten af året var i medierne med overskrifter om, at ”lærebøgerne nu skal skrives om”. Xavier klagede til Praksisudvalget på KU, der lod sagen gå viderede til Uredelighedsnævnet, der afgjorde, at der ikke var tale om uredelighed, når Xavier ikke blev krediteret. Senere afgjorde Praksisudvalget på KU, at der var tale om brud på regler om god videnskabelig praksis, og at Xavier burde have været krediteret. Men Praksisudvalgets afgørelser er ikke juridisk bindende, og  lederen for projektet nægter at følge Praksisudvalgets afgørelse. (Bla. Weekendavisen, Forskerforum og Universitetsavisen, der oprullede sagen, senest 31. oktober 2024).

19

2023: ”På Jyllands-Posten har vi fredag besluttet at deklarere alle udsagn af Sune Haugbølle som værende Israelkritiske”. Det er et angreb på en forskers ytringsfrihed, hvis man stempler forskerens faglige ytringer som udtryk for en bestemt politisk holdning, uden at det i øvrigt har basis i hans forskningsresultater. Det svækker forskerens troværdighed og mistænkeliggør ham. (JP 22. okt. 2023. DR traf en lignende beslutning.)

20

2023: Rapport om svinekød fra AU. Citat fra mail fra Danish Crown (DC) til samarbejdspartner på AU, som Heine Andersen har set: ” DC’S FORVENTNINGER OM UDKOMMET: Helt overordnet har vi ønsket at få gennemført denne sammenlignende livscyklusvurdering for at kunne anvende det i markedsføringen. Inspirationen hertil var hentet fra oksekødsprojektet fra 2015”. DC leverede en række data, og en miljøchef fra DC fik lov af få indført adskillige rettelser i rapporten før publicering (DanWatch 3. nov. 2023, Politiken 3. og 4. nov. 2023). Rapporten blev brugt i en reklamekampagne, og der blev ført retssag om vildledende markedsføring. Højesteret afgjorde i juli 2024, at der var tale i om vildledende markedsføring (bl.a. Politiken 25. juli 2024). Rapporten er ikke trukket tilbage.

21

Februar 2024. Kandidatreformen. Hans Hertel, næstformand for DM Universitet skriver: ”Kandidatudvalget, der skal udarbejde implementeringsplanen, er støvsuget for forskere og undervisere. Vi universitetsansatte er efterladt på kajen, mens Kandidatudvalget driver rundt på åbent hav.” Forskerforum 16. februar.

Politiken d. 17. februar: Mundkurv til rektorer: ”Politiken har set interne notater fra ministeriet, hvor det over for medlemmerne af Kandidatudvalget [herunder landets otte universitetsrektorer] bliver indskærpet, at arbejdet i udvalget er fortroligt, og at medlemmerne kun må dele dokumenter med »visse, særligt udvalgte kollegaer« og såfremt det kan begrundes sagligt. I notatet er det også beskrevet, hvordan medlemmerne skal gemme deres e-mails i særskilte mapper og kalde dem bestemte titler i emnefeltet for at undgå, at journalister kan søge aktindsigt.”

22

2024, 9. april: Frihedsbrevet afdækker Novo-sager: ”Tre toplæger fra Hvidovre Hospital var – sammen med Novo Nordisk – afsendere på et studie, der kom frem til, at overvægtige kostede samfundet et tocifret milliardbeløb. Derfor burde der gøres mere for at sætte ind mod overvægt, lød konklusionen. Interne dokumenter afslører, at Novo Nordisk påvirkede studiets konklusion, og at en af toplægerne fra hospitalet advarede mod at bruge metoden bag studiet.” (Frihedsbrevet 9. april 2024)

23

2024, 10. april: Frihedsbrevet med endnu en historie: ”En toplæge fra Amager og Hvidovre Hospital stod bag et fedmestudie, der var favorabelt for Novo Nordisk og ifølge eksperter byggede på en tvivlsom metode. Dokumenter viser, at overlægen ikke fortalte om sine forbindelser til Novo Nordisk, der i samme periode aflønnede ham og samtidig delte fortrolige informationer om medicinalgigantens forsøg på at opnå statsligt tilskud til slankemidlet Wegovy. Han har brudt de videnskabsetiske regler, vurderer en ekspert.

24

2024, 24. maj: Frihedsbrevet: ”Tre kontroversielle studier betalt af Novo Nordisk og udført af blandt andet fedmelæger og et konsulenthus skulle bruges i kampen for at opnå tilskud til fedmemedicin, afslører mail fra Novo Nordisk. En mail fra Kasper Nørremark, en ledende medarbejder i Novo Nordisk, dokumenterer, at de tre studier, Frihedsbrevet har beskrevet, skulle bruges i kampen for at opnå tilskud til medicinalgigantens slankemedicin.

Den videnskabelige kvalitet bag studierne skal nu granskes, efter at sygehusledelsen på Amager & Hvidovre Hospital har bedt hospitalets forskningspraksisudvalg om at vurdere, hvorvidt der er tale om uredelig forskning. Mail afslører: Novo Nordisk skulle bruge toplægers udskældte forskning til at få tilskud - Frihedsbrevet

25

2025. Information rapporterer, at en post doc på AGRO, Aarhus Universitet, har været udsat for at hans institutleder afviste publicering af hans rapport om klimaaftryk af græssende kvæg med den begrundelse, at den ikke var "aligned" (”rettet ind”) i forhold til instituttets standardmodel ved myndighedsbetjening og at de fagfæller, han havde haft til at vurdere og sige god for rapporten, ikke var godkendt af institutlederen på Agroøkologi Jørgen E. Olesen.

Post doc'en klagede til Praksisudvalget og fik medhold.

Som følge af sagen har institutleder Jørgen E. Olesen med dekanens godkendelse besluttet, at han fremover skal godkende både fagfællebedømmere og den forskning, der udkommer på instituttets serier. Dermed er begrænsningen af publiceringsfriheden knæsat som legitim og gældende praksis (helt bizart).

Sagen viser to alvorlige og velkendte problemer: Det er uden for en institutleders beføjelser at skulle godkende rapporter til publicering. Når det alligevel forekommer her, er det fordi instituttet har myndighedsbetjening. At ledelsen kan gøre det, er det fordi den ikke er underlagt demokratisk kontrol, hverken inde fra eller ude fra. (Information d. 19. maj 2025. Samlet gennemgang af sagen).

Henvisninger, generelt:

Forskeren: Hver 4. forsker frygter politikerne | Djøfbladet 2024

Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen og Morten Rosenmeier (red.): Forskningsfrihed – hvad med juraen? Djøf Forlag 2022
https://www.ubva.dk/wp-content/uploads/2023/06/Forskningsfrihedx.pdf

Heine Andersen. 2017: Forskningsfrihed. Idealer og virkelighed. Hans Reitzels Forlag, 2017 https://ubva.dk/wp-content/uploads/2020/01/forskningsfrihed_mat_2opl_high.pdf